Der var fuldt hus da HORESTA afholdt Restaurant Insights hos Evenues i Moltkes Palæ i København og gav branchen en opdatering på de seneste tendenser og udfordringer samt fremtidsudsigter.
HORESTAs cheføkonom, Jonas Kjær, fortalte blandt andet, at branchen generelt er kommet rigtig stærkt igen efter nogle hårde coronaår. Faktisk ligger omsætningen omkring 30 procent højere end i 2019. Det hænger ifølge Jonas Kjær sammen med, at danskernes punge er ganske velpolstrede.
“Det, der driver udviklingen nu er grundlæggende, at danskerne har pengene til at forbruge. Vi har mange i beskæftigelse i samfundet, og har de jobs, har de også penge, som de kan bruge på at gå på restaurant,” sagde han.
Jonas Kjær nævnte også, at HORESTAs egen medlemsundersøgelse viser, at restaurantbranchen i øjeblikket bliver mere konsolideret fordi de store kæder udvider forretningen og færre kaster sig ud i at åbne nye restauranter.
Burgerkæden Jagger er en af de virksomheder, der de seneste år har ekspanderet, selvom det har været turbulente tider. Ejeren, Christian Brandt fortalte, at de har ekspanderet forretningen for at udvide markedet og dermed tiltrække flere kunder. Samtidig kom det frem, at kæden arbejder på at åbne restauranter flere steder.
Bjarke Just Nielsen, som ejer Norrlyst Koncernen med seks restauranter, gav også et indblik i, hvordan de bruger digitalisering til at reducere antallet af tomme sæder og skabe en mere forudsigelig drift så koncernen blandt andet kan planlægge mere effektivt.
Var du ikke med på Restaurant Insights kan du se nogle af højdepunkterne i denne video.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge udgør rygraden i sommerens servicejob
05-07-2025
-
Bloomberg: Joe & The Juice-ejer sigter mod børsnotering i USA næste år
05-07-2025
-
Natklubber for 15-årige i kraftig modvind
05-07-2025
-
Odense-hotel udvider og bliver størst uden for København
05-07-2025
-
VisitDenmark satser på svenske familier for at hente tabte overnatninger hjem
05-07-2025
-
Bühlmann Hotels nedjusterer – men ser positivt på 2025
05-07-2025
-
Hotel dømt for ulovligt kiosk-samarbejde ved Himmelbjerget
05-07-2025
-
Ny kommerciel direktør vender hjem til Sønderborg
05-07-2025
-
Flere nordjyske hoteller går foran med grøn profil
05-07-2025