Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Selvom det endnu ikke er lovpligtigt for virksomheder som Nyborg Strand at inkorporere ESG-klausuler i sine kontrakter, har hotellet valgt at være på forkant og håber at kunne inspirere andre til at gøre det samme. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nyborg Strand.
“Vi ønsker at gå forrest og motivere andre til at gå i samme retning, blandt andet ved at indføre ESG-klausuler i vores kontrakter. Ved at kræve rapportering af scope 1, 2 og 3-udledninger fra vores leverandører ønsker vi ikke kun at skabe gennemsigtighed, men også at støtte vores egne bæredygtighedsmål. Det er ikke blot et skridt mod ansvarlig forretningspraksis – det er også et redskab til at skabe konkrete forbedringer til gavn for alle parter” siger Dorthe Callesen, der er Oldfrue på Nyborg Strand.
I forbindelse med udformningen af klausulen har Nyborg Strand haft et tæt samarbejde med HORESTAs juridiske afdeling, som har været en uvurderlig hjælp i forhold til at sikre det juridiske grundlag.
Vores samarbejde med HORESTA har været afgørende i udviklingen af dette initiativ. De har ikke kun fungeret som en vejledende partner, men har også sikret, at vores juridiske grundlag er solidt og i overensstemmelse med branchestandarder. Vi tror og håber på, at vores kontrakt med Multiline vil tjene som et godt eksempel på, hvordan virksomheder kan arbejde sammen om at skabe en mere bæredygtig fremtid”, fortæller Jan G. Larsen, Direktør på Nyborg Strand.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge udgør rygraden i sommerens servicejob
05-07-2025
-
Bloomberg: Joe & The Juice-ejer sigter mod børsnotering i USA næste år
05-07-2025
-
Natklubber for 15-årige i kraftig modvind
05-07-2025
-
Odense-hotel udvider og bliver størst uden for København
05-07-2025
-
VisitDenmark satser på svenske familier for at hente tabte overnatninger hjem
05-07-2025
-
Bühlmann Hotels nedjusterer – men ser positivt på 2025
05-07-2025
-
Hotel dømt for ulovligt kiosk-samarbejde ved Himmelbjerget
05-07-2025
-
Ny kommerciel direktør vender hjem til Sønderborg
05-07-2025
-
Flere nordjyske hoteller går foran med grøn profil
05-07-2025