Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turister, der besøger København, skal betale en afgift til Københavns Kommune. Det er SF, Enhedslisten og Alternativet, der har udtænkt ideen om en turistskat. Socialdemokratiet og De Radikale har tilsluttet sig, så nu er der flertal for forslaget på Københavns Rådhus. Det skriver Berlingske i en leder.

"Det kan være, at der er brug for flere penge til de omtalte gode formål, men umiddelbart skulle man tro, at hvis det virkelig er højt prioriterede behov, skulle man kunne finde pengene inden for Københavns Kommunes budget, der samlet nærmer sig 50 milliarder årligt. Hvert år har kommunen svært ved at få brugt de bevilgede penge. Det viser sig ved en »overførselssag«, hvor man klatter de ikke brugte midler væk på mere eller mindre skøre formål. Senest var der tale om 1,3 milliard", skriver Berlingske.

Du kan læse hele historien på berlingske.dk

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Log ind