Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Projektet Hope & Despair har siden 2023 samlet museer, turismeorganisationer og vidensinstitutioner fra Danmark og Tyskland om at udvikle nye måder at formidle krigshistorie på.

Nu er projektets første initiativer sat i drift, herunder en fælles oplevelsesrute, der forbinder steder som Staldgården i Kolding, Mark Museum ved Billund og Frøslevlejren med historiske lokationer i Nordtyskland.

Ifølge Destination Trekantområdet skal projektet flytte fokus fra det enkelte museumsbesøg til mere sammenhængende oplevelser på tværs af steder og platforme. Ud over ruten omfatter projektet blandt andet podcasts, vandreudstillinger og undervisningsforløb.

Projektet er støttet af Interreg Deutschland-Danmark og EU og involverer blandt andre Destination Sønderjylland, Museum Kolding og flere tyske museer og turismeaktører.

Læs hele historien på Turistmonitor

Turismesats styrker økonomien på Schackenborg

Schackenborg Fonden har reduceret sit underskud efter et øget fokus på turisme og oplevelser. Ledelsen peger på vækst i både slotsbesøg, arrangementer og omsætningen på Slotskroen.

Billund Lufthavn løfter overskuddet markant

Billund Lufthavn forbedrede både omsætning og resultat i 2025 trods et markant fald i passagertallet. Nye indtægtskilder og aftaler med flere flyselskaber bidrog til udviklingen.

VisitDenmark-profil fejrer 40 års jubilæum

VisitDenmarks økonomidirektør Flemming Bruhn markerer den 3. juni sit 40-års jubilæum i dansk turisme. Gennem karrieren har han haft en central rolle i udviklingen af VisitDenmarks internationale indsats og arbejdet med at styrke Danmarks position på en række udenlandske markeder.

Log ind